Hvad betyder det egentlig at eje sin bank?

Andelsbevægelsen: en dansk superkraft

I 1882 åbnede Danmarks første andelsmejeri i Hjedding ved Varde. Det var en revolution. Små landmænd, der individuelt ikke kunne konkurrere med godsejerens produktion, gik sammen og skabte noget større end summen af sine dele. Princippet var enkelt: én mand, én stemme — uanset hvor mange køer du havde i stalden.

Den bevægelse spredte sig som ringe i vandet. Andelsmejerier, brugsforeninger, andelskasser og forsikringsselskaber skød op over hele landet. På få årtier var Danmark blevet verdensmester i kooperativt ejerskab. Det var ikke idealisme — det var pragmatisme. Fællesskabet leverede bedre vilkår, lavere priser og mere demokratisk kontrol end de alternativer, markedet bød på.

Men noget gik tabt undervejs. Mange af de gamle andelsselskaber voksede sig så store, at medlemmerne mistede indflydelsen. Andre blev omdannet til aktieselskaber for at tiltrække kapital. Andelstanken blev langsomt erstattet af aktionærtanken — også i banksektoren.

Traditionelle banker: bygget til aktionærer

I dag er de fleste danske banker aktieselskaber. Det betyder, at bankens øverste forpligtelse er mod sine aktionærer — de investorer, der ejer aktier i banken. Deres interesse er simpel: maksimalt afkast på deres investering.

Denne struktur skaber et fundamentalt interessekonflikt. Når banken skal vælge mellem det, der er bedst for kunden, og det, der er bedst for aktionæren, vinder aktionæren næsten altid. Det ses i dyre gebyrer, uigennemsigtige investeringer, aggressive salgsstrategier og en kultur, hvor bundlinjen trumfer alt andet.

»Når din bank er ejet af aktionærer, er du kunden. Når din bank er ejet af medlemmerne, er du ejeren. Det er en fundamental forskel.«

Det er ikke fordi bankfolk er grådige. De arbejder inden for et system, der belønner kortsigtede resultater og straffer dem, der prioriterer langsigtede værdier. Strukturen dikterer adfærden.

Spire: din bank, dit demokrati

Spire er bygget på det modsatte princip. Vi er en fællesbank — en moderne fortolkning af den klassiske andelskasse. Det betyder, at banken er ejet af sine medlemmer, og at hvert medlem har præcis én stemme ved generalforsamlingen, uanset indskuddets størrelse.

Når du bliver medlem af Spire, bliver du medejer. Du har ikke bare en konto — du har en stemme. Og den stemme bruges til at forme bankens retning:

• Investeringsstrategi — Medlemmerne godkender og påvirker, hvilke typer projekter banken må investere i. Hos Spire er det udelukkende bæredygtige projekter.
• Ledelsesvalg — Bestyrelsen vælges af og blandt medlemmerne. Ingen eksterne investorer kan købe sig til indflydelse.
• Gennemsigtighedsprincipper — Medlemmerne beslutter, hvor gennemsigtig banken skal være. Hos Spire har vi valgt fuld åbenhed som grundlov.
• Overskudsdeling — Eventuelt overskud går tilbage til medlemmerne eller reinvesteres i fællesskabet — ikke til aktionærer i London eller New York.

Overskudsdeling: pengene bliver i fællesskabet

I en traditionel bank fordeles overskuddet som udbytte til aktionærer. Jo flere aktier du ejer, jo mere får du. Det er et system, der systematisk overfører velstand fra de mange til de få.

Hos Spire fungerer det anderledes. Når banken genererer overskud, fordeles det efter tre principper:

• Medlemsbonus — En andel af overskuddet fordeles ligeligt til alle medlemmer som en direkte bonus på deres konto.
• Fællesskabsinvestering — En andel reserveres til at finansiere nye bæredygtige projekter, der gavner hele fællesskabet.
• Solidaritetspulje — En mindre andel går til en solidaritetspulje, der støtter lokale initiativer og organisationer udvalgt af medlemmerne.

Ingen direktørbonusser på millioner. Ingen aktieudbytter til anonyme investorer. Pengene bliver, hvor de hører til — i fællesskabet.

Demokratisk styring i praksis

Demokrati i en bank lyder måske abstrakt, men hos Spire gør vi det håndgribeligt. Hvert kvartal afholder vi digitale medlemsmøder, hvor bestyrelsen fremlægger bankens resultater, investeringer og fremtidsplaner. Medlemmerne kan stille spørgsmål, komme med forslag og stemme om vigtige beslutninger.

Én gang om året afholdes den formelle generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges, årsregnskabet godkendes, og de store strategiske retninger fastlægges. Hvert medlem kan stille op til bestyrelsen, og hvert medlem har én stemme.

»Demokrati handler ikke om at stemme én gang hvert fjerde år. Det handler om at have reel indflydelse på de institutioner, der former din hverdag. Din bank er en af dem.«

Hvorfor denne model er vigtigere end nogensinde

Vi lever i en tid, hvor tilliden til finanssektoren er på et historisk lavpunkt. Skandale efter skandale — hvidvask, skattesvindel, vildledende rådgivning — har vist, at de traditionelle strukturer ikke beskytter forbrugerne. Tværtimod.

Samtidig står vi over for klimaforandringer, der kræver en fundamental omstilling af vores økonomi. Den omstilling kræver kapital — og den kapital sidder i bankerne. Spørgsmålet er, om den kapital bliver styret af aktionærer, der jagter kortsigtede gevinster, eller af fællesskaber, der investerer i fremtiden.

Spire er vores svar. Det er ikke en utopi — det er en tilbagevenden til en model, der har fungeret i Danmark i over 140 år. En model, hvor mennesker går sammen, tager ansvar og skaber noget, der er større end dem selv.

Medejerskab er ikke et buzzword. Det er fundamentet for en bank, du kan stole på. Fordi den er din.